Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Legehusets pædagogik

Legehuset er en integreret institution, med plads til 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.  Legehuset har beliggenhed i Brønshøj tæt på Utterslev mose.

Vi modtager børn fra hele nærområdet og har rigtig mange søskendebørn, dermed har vi familier der går hos os i en lang årrække.

Vores hus er i tre etager og hver etage består af en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe, vi har ofte åbne døre, så børnene har mulighed for at skabe relationer på tværs af stuerne. Vi har ligeledes et stort fokus på samarbejde på tværs af etagerne, så alle børn og voksne kender hinanden i vores hus.

Vores navn Legehuset afspejler vores pædagogiske grundsyn. I Legehuset skelner vi ikke mellem leg, læring og udvikling, for os er de hinandens forudsætninger. Barnet udvikler sig mens det leger, og leger mens det lærer og udvikler sig.

Legen er central i barnets udvikling, den afspejler hvad børnene er optaget af, hvordan de ser hinanden og den verden de lever i. Legen handler om at glemme sig selv, som er centralt for barnets tilegnelses af verden. Det er her barnet for mulighed for at udvikle de sociale kompetencer der er nødvendige for at begår sig i samfundet senere hen.

Vores opgave er gennem kendskab til det enkelte barn, dets forudsætninger, potentialer og behov, at tilrettelægge pædagogiske læringsrum hen over hele dagen. Læringsrum som møder barnet, der hvor det er udviklingsmæssigt, og giver barnet mulighed for aktiv deltagelse. Vi møder barnet med tilpasset udfordringer, både sprogligt, kropsligt, socialt, kognitivt og emotionelt.